Vidste du, at du også skal børste din tunge?

Vidste du, at du også skal børste din tunge?

Det er ikke svært at opnå en god mundhygiejne. Men der er nogle ting, du skal være opmærksom på, samt nogle rutiner, du bør inkorporere i din mundplejerutine. Du ved, at du bør børste tænder to gange om dagen. Du ved sikkert også, at tandtråd bør være en del af din rutine. Men vidste du, at det også er meget vigtigt, at du børster din tunge? Måske har din tandtekniker i Aalborg allerede rådet dig til det – her kan du læse mere om hvorfor.

Tunge

Hvorfor børste tungen?

Du børster tænderne for at beskytte dem mod skader. Du gør det også for at undgå dårlig ånde. Men tandbørstning er ikke nok til at forhindre den dårlige ånde. En af de mest udbredte årsager til dårlig ånde er den bakteriebelægning, som kan findes på tungen. Tungen er som bekendt dækket af smagsløg, og mellem dem er der furer, hvor bakterier trives. Her lever de og producerer gasarter, som kan være meget ildelugtende. Bakterierne opstår, når døde hudceller og madrester samler sig ikke kun på tungen, men også mellem tænderne. Bakterier er helt naturlige i munden, men problemet opstår, når koncentrationen af dem bliver for stor. På tungen kan bakteriekolonierne ofte ses med det blotte øje som et hvidegulligt lag. En af de mest effektive måder at komme af med dårlig ånde på (udover at bruge tandtråd) er altså at børste tungen grundigt. Samtidig hjælper tungebørstning også med at holde hele mundens bakteriebestand under kontrol, hvilket skaber balance og giver en god mundsundhed.

Hvordan gør du?

Mange tandbørster har en speciel bagside, som er beregnet til netop tungen. Har din tandbørste ikke sådan en bagside, kan du sagtens bruge din almindelige, bløde tandbørste. Børst tungen, og kom så langt ind bagved, du kan. Ofte vil de største koncentrationer af bakterier sidde langt tilbage på tungen, hvor de ikke så ofte bliver forstyrret. Derfor er det vigtigt, at du børste grundigt på hele tungen. Børst tungen hver gang du børster tænder – på den måde sørger du for at holde bakteriebestanden under kontrol. Du kan også bruge en såkaldt tungeskraber i stedet for tandbørsten. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst holder din tunge ren, så spørg din tandlæge i Aalborg til råds. Husk at passe på din munds sundhed – det behøver ikke være hverken svært eller besværligt.

 

Tandlægerne Nørregade 10

Nørregade 19

9000 Aalborg

Tlf. 98 12 19 72

 

 

 

 

Posted by admin