Tandblegning – vælg den rigtige

Tandblegning – vælg den rigtige

Der findes efterhånden et utal af metoder, man kan blege tænder på, men man skal være omhyggelig med, hvilken metode man vælger at benytte sig af.

Man kan for eksempel købe forskellige tilfældige produkter på nettet, der indikerer, at man får lige så smukke, hvide tænder som kendisserne. Disse produkter skal man dog gå langt uden om, da de ikke er lige så gode, som de lover. For det første kan man aldrig være garanteret, at der rent faktisk kommer en blegningseffekt. Derudover er man heller ikke garanteret, hvilke kemikalier der rent faktisk er tilsat, og det kan måske ende med, at man skader tænderne mere, end man gavner dem.

Når dette er sagt, skal man dog huske på, at ikke al tandblegning er til skade for tænderne – men husk: alt med måde! For at finde en form for tandblegning, der ikke er til skade for tænderne, kan man kontakte professionelle tandlæger i Odense eller et andet sted i Danmark, som har høj erfaring indenfor dette område.

Hvilke former for tandblegning kan tandlægen udføre?

Der findes flere forskellige metoder, på hvordan tandlægen kan foretage en tandblegning.

En af disse metoder er den, der bliver kaldt “ekstern blegning”. Ekstern blegning er nok den mest almindelige form for tandblegning. Det ligger lidt i ordet, at det er en blegning, der bliver lavet for at blege den ydre side af tænderne. Dette bliver typisk gjort, når tænderne er blevet misfarvet af for eksempel kaffe, te, rygning, rødvin eller af andre former for farvestoffer.

Der er også den metode, der bliver kaldt intern blegning. Denne metode bliver brugt, når der er tale om indre misfarvninger på tænderne. Disse misfarvninger opstår ikke ved indtagelse af diverse mad- eller drikkevarer, de opstår derimod når en tand har fået et slag, og der kommer indre blødninger i tanden, og den derfor bliver mørk.

Den interne blegning er ikke så forskellig fra den eksterne, og gør på ingen måde ondt. Den slåede tand skal først have en rodbehandling, hvorefter man kommer blegegel i tanden, som så efterfølgende vil blive udskiftet et par gange, indtil tanden har fået den ønskede farve.

Ved den eksterne behandling får man fremstillet en specialdesignet skinne, hvor man kommer blegegel i, og sætter den på tænderne i nogle timer om dagen. Dette er noget en erfaren tandlæge vil vejlede i, hvordan man bedst muligt opnår det ønskede resultat, og hvordan behandlingen skal foregå.

Tandlægeselskabet Karen Juel Nissen ApS

Skt. Anne Plads 2, 2

5000 Odense C

66128695