Hvordan virker tandblegning?

Hvordan virker tandblegning?

Dine tænder bliver mørkere med alderen. Vi kan ikke helt selv bestemme, hvordan vores tænder udvikler sig – nogen mennesker har tænder, der let tager farve efter hvad man spiser og drikker, andre beholder kridhvide tænder i mange år. Der er dog visse ting, som i høj grad kan være med til at misfarve tænderne. Hvis du ryger meget, drikker meget kaffe, te eller rødvin, kan det med tiden misfarve dine tænder. Det skyldes, at farvestofferne fra disse ting trænger ind i tændernes emalje og farver den med tiden.

En tandblegning kan lysne dine tænder, så de igen får det hvide skær fra før.

Hvordan foregår tandblegning?

Tandblegning udføres som hjemmeblegning med instruktioner fra tandklinikken. Du kan finde blegemidler til tænder i håndkøb, men det kan ikke anbefales at gennemgå en tandblegning uden at konsultere en tandlæge.

En hjemmeblegning kan udføres med rådgivning og hjælpe fra en erfaren tandlæge. Hjemmeblegning er klart den billigste metode. Du kan finde flere tandlæger på Østerbro med speciale i tandblegning. Her kan du få hjælp til en sikker tandblegning på Østerbro.

Første skridt af behandlingen foregår ved, at din tandlæge fremstiller et par blegeskinner, der passer til dine tænder. Den ene skinne er til blegning af tænderne i overmunden, mens den anden er til undermunden. Du får disse skinner med hjem sammen med et godkendt plejemiddel og instruktioner i, hvordan du skal foretage blegningen.

Hjemmeblegning

Du skal blege dine tænder syv til ti dage i træk. Det er relativt simpelt at gøre. Først skal du børste tænderne grundigt. Kom den rette mængde blegemiddel i skinnerne og sæt derefter skinnerne på plads i munden. Skinnerne skal sidde på tænderne mellem 30 minutter og 2 timer hver dag. De første par dage efter blegning bør du afstå fra at drikke kaffe eller rødvin, da dette kan medføre en ny misfarvning.

En tandblegning er ikke permanent, men hvis du er omhyggelig med tandhygiejne og ikke har et overforbrug af drikkevarer, der kan misfarve dine tænder på ny, vil dine tænder som regel forblive blegere, end de var før, du fik en tandblegning. Det vil dog være en god idé at droppe rygning, da tobaksrøg er en af de ting, der virkelig kan misfarve tænderne.

Du kan risikere at få isninger i tænderne og en vis ømhed i tandkødet, men det er som regel noget, der går over igen. Generelt er tandblegning ikke skadeligt for dig, men du bør ikke blege dine tænder uden at få hjælp fra en tandlæge.

Svaneklinikken

Østerbrogade 148, 1. tv.

2100 København Ø

39 29 47 41